Refleksioner

 

Det er ikke nemt at være Håndværk og Design lærer

Det siger jeg fordi jeg selv har oplevet hvordan det er at være lærer til faget Håndværk og Design. Hvis man skal komme med en problemstilling i forbindelser med vores oplevelser som vi har haft i de to moduler så vil min lyde således: Hvordan kan man inddrage alle børn til undervisning og skabe motivation i sin undervisning?I faget håndværk og design beskæftiger man sig gennem året med mange forskellige emner og tilhørende produkter. Da det er en bred vifte af muligheder, vil man også som lærer komme til at opleve, at ikke alle elever vil vise den samme begejstring for enhver emne og produkt. I disse tilfælde er det vigtigt, at vi som lærer prøver at øge elevernes motivation og interesse ved hjælp af fagdidaktiske overvejelser. I stedet for, at gå i gang med fremstillingen af et produkt med det samme, kunne man fx, benytte visuelt tilgangsmåde til opgaven, ved at vise genstandens funktion via et videoklip, som man finder frem på det sociale medie såsom YouTube. Motivation er en del af elevens drivkraft, hvilket resulterer i at man dermed kan skabe et godt undervisningsmiljø.

Det kan være, at bestemte opgaver vil blive betragtet som ”pigeopgave” såsom hækle og brodering. Derfor skal man som lærer prøve at komme disse tankegang i forkøbet, ved at gør eleverne allerede i starten opmærksomme på, at fx brodering også findes på drengetøj. I min egen praktikperiode oplevede jeg at især drengene var imod brodering, da de ikke syntes, at dette var relevant og egnet til dem. Men efter vi har tænkt ud fra et fagdidaktisk perspektiv, fandt vi fremme til, at vi kunne øge drengenes motivation ved at vise dem billeder fra fodboldspiller, der også havde brodering på deres fodboldstøvler. Dermed har vi flyttet den negative fokus på noget som ikke kun har øget deres motivation men også nysgerrighed og ikke mindst deres aktive deltagelse. Med vores positive indsats har vi ikke kun vist vores engagement, men vi har også med vores indsats i forbindelse med motivation, levet op til folkeskolens formål.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Det er også vigtigt, at vi giver plads til medbestemmelsesret til eleverne indenfor bestemte rammer, så deres alsidige udvikling og identitetsdannelse kan styrkes. Som Pernille Krogh også nævner det, er det vigtigt, at vi inddrager eleverne i brainstorming, når de kommer med deres individuelle ide strømingen.

”Kun en regel gælder: Vi må aldrig sige nej til hinandens ideer. Når vi er positive overfor den andens bud og har ja- hatten på, oplever vi, at ideerne vokser, og vi bygger videre på hinandens påfund. ” (Krogh, Pernille m.fl, Sådan arbejder vi med værkstedsfag, 2013:2).

Karakteristisk for Håndværk og design faget er, at man er kreativt. Elevernes kreativitet, burde ikke begrænses, men til gengæld udføres i bestemte rammer som ikke overskrides. Af den grund er det vigtigt, at gør alle eleverne i starten opmærksomme på hvilke rammer der er. Derfor kan vi påstå, at introduktionsfasen spiller en lige så stor rolle som bearbejdnings/produktions fasen. Selvom vi i artiklerne fra undervisningsfaget har læst om forskellige slags situationer, som vi vil komme til at møde, kan vi alligevel ikke forberede os 100% på alle slags situationer, da disse først skal opleves. Men alligevel har vi tilegnet os mange ressourcer og viden fra artiklerne/teoretiker og undervisningen i løbet af modulet, som vi definitiv, vil kunne bruge og lære af.

Menneskers identitet formes gennem deres liv ved hjælp af forskellige aspekter. I hverdagen rører vi ved vildt forskellige ting, som består af forskellige materialer. Når et barn fx er ked af det, så vælger den at sove med en blød bamse. Og det har selvfølgelig sin grund. Vi kan finde tryghed i bløde materialer og udvise fx vores aggressivitet ved boksning på en lidt mere hårdt materiale, som få os til at falde til ro. Materialer og dens blødhed/hårdhed, farve, udseende, form, størrelse og dens værdi kan være med til at have en indflydelse på vores identitet. Et menneskets identitet er ikke noget stabilt, men til gengæld dynamisk. Den er hele tiden under forandring og tager sin form fra oplevelser, ude fra kommende stimuli, erindringer, osv. Herunder vil jeg nævne artiklen ”Materialet, identitet og erindring” der er skrevet af Lene Otto (L:2005), hvor hun tager afsæt i en diskussion af materialitetens identitetsskabende funktion.

I artiklen nævnes der blandt andet at erindring hænger tæt sammen med glemsel. Forskellige materialer er med til at sætte kognitive processer i gang, som går ude på at vi er i stand til at sætte bestemte ting med bestemte hændelser i association.

Det er vigtigt, at man viser eleverne, at materialer kan være med til at man genkender forskellige kulturer. En fuglefjer, som er blevet fest gjort ved ens hoved og som er blevet pyntet med forskellige farver, kan fx være tegn på, at personen er en indianer, da dette symbol er karakteristisk for indianer. Dermed vil eleverne tilegne sig viden om, hvordan de kan genkende forskellige kulturer ud fra forskellige materialer.

Eleverne vil danne en større forståelse for deres egen kultur og dermed deres egen baggrund. Dette kendskab vil udforme deres identitetsforståelse og udvide deres forståelse i forbindelse med andre kulturer.