Lad der blive lys

Her er vores projekt "Lad der blive lys" vi som gruppe bestået af mig, Delal, Merve og Marijah haft fokus på at vores lys skal være både visuel og funktionel.
Som material har vi brugt træ og akryl. Som metode har vi gjort os brug af bøje og lim metode.

Skidser:

Til at starte med har vi målt og derefter savet vores krydsfiner

                                    Derefter har vi fået 4 lige står stykker

Man bruger båndsaven for at save fire lige stor dele.

                                         Derefter finpudser man krydsfiners siderne

    Så limer man alle fire plader, spænder fest og lad det tørre.

                                              Så borer man et hul med bormaskine for el- ledning

                        

                                             
                             Vi har valgt en rød akrylplade på det har vi lavet en halvmåne.


     

  
                                                Her er vores færdige projekt :))

Skammel i frisk træ

Til at starte med savede jeg fire lige lange stykker ud af frisk træ med sav. Derefter lavede jeg fire sprosser for at samle skamlen. Jeg skærede et bræt op i fire lige store dele på bandsaven. For at kunne sætte dem på skamlen spidsede jeg alle fire dele ved hjælp an en båndkniv. Jeg tegnede et prik med blyanten på træ for at blive præcis på, hvor sprosserne skulle side. Jeg brugte søjleboremaskine for at bore huller ved markeringer. Derefter monterede jeg sprosserne fast i benene.
Efter afprøvning kunne jeg finde ud af at fire sprosser ikke var nok, da ellers skamlen ståede ubalancered og blev skæv. Jeg lavede derfor to ekstra sprosser og sat alle seks sprosser på, for at samle skamlen.

Til sidst fik skamlen lov til at tørre.

Gerilja broderi

Gerilja Broderi

På vores hold skulle vi lave et fælles projekt inden for geriljabroderi. Vi blev enig om at hver studerende skal brodere et budskab. Disse skulle vi så hænge op på skolens forskellige steder. Mit budskab er "husk din kop". 

Jeg startede med en skabelon med den rigtige størrelse af bogstaver. Jeg brugte korssting som borderingstemode.

Her er mit Projekt:

Refleksioner

 

Det er ikke nemt at være Håndværk og Design lærer

Det siger jeg fordi jeg selv har oplevet hvordan det er at være lærer til faget Håndværk og Design. Hvis man skal komme med en problemstilling i forbindelser med vores oplevelser som vi har haft i de to moduler så vil min lyde således: Hvordan kan man inddrage alle børn til undervisning og skabe motivation i sin undervisning?I faget håndværk og design beskæftiger man sig gennem året med mange forskellige emner og tilhørende produkter. Da det er en bred vifte af muligheder, vil man også som lærer komme til at opleve, at ikke alle elever vil vise den samme begejstring for enhver emne og produkt. I disse tilfælde er det vigtigt, at vi som lærer prøver at øge elevernes motivation og interesse ved hjælp af fagdidaktiske overvejelser. I stedet for, at gå i gang med fremstillingen af et produkt med det samme, kunne man fx, benytte visuelt tilgangsmåde til opgaven, ved at vise genstandens funktion via et videoklip, som man finder frem på det sociale medie såsom YouTube. Motivation er en del af elevens drivkraft, hvilket resulterer i at man dermed kan skabe et godt undervisningsmiljø.

Det kan være, at bestemte opgaver vil blive betragtet som ”pigeopgave” såsom hækle og brodering. Derfor skal man som lærer prøve at komme disse tankegang i forkøbet, ved at gør eleverne allerede i starten opmærksomme på, at fx brodering også findes på drengetøj. I min egen praktikperiode oplevede jeg at især drengene var imod brodering, da de ikke syntes, at dette var relevant og egnet til dem. Men efter vi har tænkt ud fra et fagdidaktisk perspektiv, fandt vi fremme til, at vi kunne øge drengenes motivation ved at vise dem billeder fra fodboldspiller, der også havde brodering på deres fodboldstøvler. Dermed har vi flyttet den negative fokus på noget som ikke kun har øget deres motivation men også nysgerrighed og ikke mindst deres aktive deltagelse. Med vores positive indsats har vi ikke kun vist vores engagement, men vi har også med vores indsats i forbindelse med motivation, levet op til folkeskolens formål.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Det er også vigtigt, at vi giver plads til medbestemmelsesret til eleverne indenfor bestemte rammer, så deres alsidige udvikling og identitetsdannelse kan styrkes. Som Pernille Krogh også nævner det, er det vigtigt, at vi inddrager eleverne i brainstorming, når de kommer med deres individuelle ide strømingen.

”Kun en regel gælder: Vi må aldrig sige nej til hinandens ideer. Når vi er positive overfor den andens bud og har ja- hatten på, oplever vi, at ideerne vokser, og vi bygger videre på hinandens påfund. ” (Krogh, Pernille m.fl, Sådan arbejder vi med værkstedsfag, 2013:2).

Karakteristisk for Håndværk og design faget er, at man er kreativt. Elevernes kreativitet, burde ikke begrænses, men til gengæld udføres i bestemte rammer som ikke overskrides. Af den grund er det vigtigt, at gør alle eleverne i starten opmærksomme på hvilke rammer der er. Derfor kan vi påstå, at introduktionsfasen spiller en lige så stor rolle som bearbejdnings/produktions fasen. Selvom vi i artiklerne fra undervisningsfaget har læst om forskellige slags situationer, som vi vil komme til at møde, kan vi alligevel ikke forberede os 100% på alle slags situationer, da disse først skal opleves. Men alligevel har vi tilegnet os mange ressourcer og viden fra artiklerne/teoretiker og undervisningen i løbet af modulet, som vi definitiv, vil kunne bruge og lære af.

Menneskers identitet formes gennem deres liv ved hjælp af forskellige aspekter. I hverdagen rører vi ved vildt forskellige ting, som består af forskellige materialer. Når et barn fx er ked af det, så vælger den at sove med en blød bamse. Og det har selvfølgelig sin grund. Vi kan finde tryghed i bløde materialer og udvise fx vores aggressivitet ved boksning på en lidt mere hårdt materiale, som få os til at falde til ro. Materialer og dens blødhed/hårdhed, farve, udseende, form, størrelse og dens værdi kan være med til at have en indflydelse på vores identitet. Et menneskets identitet er ikke noget stabilt, men til gengæld dynamisk. Den er hele tiden under forandring og tager sin form fra oplevelser, ude fra kommende stimuli, erindringer, osv. Herunder vil jeg nævne artiklen ”Materialet, identitet og erindring” der er skrevet af Lene Otto (L:2005), hvor hun tager afsæt i en diskussion af materialitetens identitetsskabende funktion.

I artiklen nævnes der blandt andet at erindring hænger tæt sammen med glemsel. Forskellige materialer er med til at sætte kognitive processer i gang, som går ude på at vi er i stand til at sætte bestemte ting med bestemte hændelser i association.

Det er vigtigt, at man viser eleverne, at materialer kan være med til at man genkender forskellige kulturer. En fuglefjer, som er blevet fest gjort ved ens hoved og som er blevet pyntet med forskellige farver, kan fx være tegn på, at personen er en indianer, da dette symbol er karakteristisk for indianer. Dermed vil eleverne tilegne sig viden om, hvordan de kan genkende forskellige kulturer ud fra forskellige materialer.

Eleverne vil danne en større forståelse for deres egen kultur og dermed deres egen baggrund. Dette kendskab vil udforme deres identitetsforståelse og udvide deres forståelse i forbindelse med andre kulturer.

At arbejde med Metal

 

Armbånd

Fredag den  24. april lavede vi nogle produkter med sølv og kobber. Vi lavede fletning med kobber, hvor vi bland andet fremstillede armbånd med. Desuden lavede vi ring af sølv metal. Her er nogle billeder af vores Værkstedsarbejde:

For fremstilling af armbånd skal man først og fremmest lave en fletteteknik som gå ud på at man skal bruge 8 tråd for at starte den fletteteknik.

Man deler de 8 tråd i 2 således der er 4 tråd på hver side. Senere tager man den tråd fra højre side og sætter den mellem den anden og den tredje tråd til venstre.

 

Det samme proces øves også på den anden side. Man gentage processen  indtil man opnår den forventede længde.

Til sidst får man en firekantet tråd til selve armbånd. For at lave formen finere skal man slår den med en blød hammer. 

Så saver man den til en optimale længde af armbånd

Så former man armbånd til og bruger et metal rør for at samle enderne af armbåndet

Man bruger en lille pind og lim for at lime den stykke metal til enderne af armbåndet

Her er den færdige armbånd :)

 

Sølvring

Man bruger en sølvtråd og lineal for at starte fremstilling af sølvring

Efter man har målet længden af sølvmetal prøver man at forme den metal til ringform

Så bruger man en pincet for at holde ringet og sætter lim på enderne

Man svejser ringen for at limen dvs. epoxy kan smeltes i ringet.

 

Derefter sætter man ringet ind i metalstykket og banker med gummi hammer på

 

 

Til sidst polere man ringet så det ser finer ud.

Den færdige produkt

Modulafslutning - Design med smykke - fremstil dig eget vikingesmykke

Introduktion
     Vikingetiden er den sidste del af Danmarks oldtid, og den strækker sig fra 750 til 1050. Langt de fleste vikinger boede i landsbyer, dyrkede jorden og holdt husdyr. Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker. (H, Kahl, G. Wallengrev, m.fl 1995:8)


Valg af emne
     Vi har i vores undervisningsforløb valgt at eleverne selv skal lave deres eget lille vikingesmykke. Dette har vi valgt på baggrund af at de i historiefaget arbejder med vikingetiden. Derfor er projektet er et tværfagligt forløb med historie faget, hvor de her får tilegnet sig viden om vikingetiden. De skal i håndværk og design lære teknikken ”vikingebinding teknikken” for at kunne fremstille deres eget smykke.Forløbet er tilrettelagt en 6. klasse, der allerede på forhånd har viden om hårde og bløde materialer, da dette skal inddrages i forløbet.Gennem forløbet skal vi ud og besøge Nationalmuseet, hvor eleverne skal se på vikingeudstillingen. Herunder bl.a. smykkerne fra vikingetiden, så de får et indblik i hvordan smykkerne så ud dengang. Samt få inspiration til, hvordan deres eget smykke skal være.

     Formål
     Formålet med forløbet er, at eleven stifter bekendskab med teknikken til at kunne lave sit eget smykke, samt at eleven gennem afprøvelser med forskellige materialer øger sit kendskab til materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. 

     Kompetenceområde/mål:

-          Håndværk – forarbejdning

-          Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

-          Teknikker

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde

-          Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer

-          Arbejdsformer

-          Eleven kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner

        Håndværk – materialer

-          Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

-          Materialeforarbejdning

-          Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion

-          Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

-          Håndværk – design

-          Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

-          Produktrealisering

-          Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg

     Planlægning, arbejdsform, materiale valg

Forløbet med design dit eget smykke, er som sagt et tværfagligt forløb med historiefaget. De skal gennem historiefaget, tilegne sig en del viden om vikingerne, såsom hvordan deres smykker så ud, da de i håndværk og design, selv skal fremstille smykker fra vikingetiden.Vi har valgt at forløbet skal strække sig over 6 lektioner.Til at starte med er der nogle enkelte introduktioner til teknikken og materialerne.Læreren har på forhånd lavet starten af smykket, da dette kan være en stor udfordring for eleverne i 6. klasse.Eleverne arbejder primært alene om deres smykke og støbning. Læreren skal på forhånd fastlægge en maksimal str. på støbningen. Undervejs er der hjælp fra læreren. Materiale: Kobbertråd, dorn, træklods, tin og læder snøre.                                                                               

 
Undervisningsplan 

       

Lektion	Indhold	Lærer	Elev	Tegn på læring
Lektion 1  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren – kort opsamling. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet.	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykke arter fra vikingetiden.
Lektion 2  Læringsmål: Eleverne tilegner sig viden om vikingetiden. Eleverne får et indblik i hvordan smykkerne fra vikingetiden så ud.	Læreren laver en kort opsamling fra historiefaget, hvor eleverne har tilegnet sig viden om vikingetiden. For at visualisere vikingetiden, tager vi ud på nationalmuseet, og ser udstillingen om smykker. Her har vi en guide der holder et oplæg og kommer ind på forskellige smykkearter inden for vikingetiden.	Oplæg fra læreren. Tur til Nationalmuseet.	Lytter og får opfrisket deres viden fra vikingetiden. Tur til Nationalmuseet	Eleverne kender til vikingetiden. Eleverne kan se forskel på forskellige smykke arter fra vikingetiden.
Lektion 3  Læringsmål: Eleven kan skelne mellem bløde og hårde materialers anvendelsesmuligheder. Eleven kan forarbejde bløde og hårde materialer efter instruktion. Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer.	Efter introduktionen fra Nationalmuseet, bliver eleverne præsenteret for hvordan kobber bliver lavet om til kobbertråd. Her vil der blive vist, hvordan man fremførte tråd i vikingetiden og hvordan det gøres i dag. Efter dette bliver de præsenteret for vikingebinding teknikken, da det er den teknik de skal bruge, når de skal lave deres eget smykke. (Her viser læreren en kort video om teknikken) Eleverne får udleveret en trin for trin beskrivelse, så de altid kan vende tilbage og bruge den til inspiration.	Oplæg om hvordan kobber bliver til kobbertråd. Læreren viser fremførelsen af tråd i vikingetiden og i dag. Læreren introducere eleverne til vikingebinding teknikken. Læreren udlevere en trin for trin beskrivelse af teknikken og gennemgår beskrivelsen.	Eleverne lytter til oplægget om tråd. Eleverne lytter til introduktionen om vikingebinding teknikken. Eleverne gennemgår trin for trin beskrivelse i samarbejde med læreren. Og stiller spørgsmål, hvis der er noget de ikke forstår.	Eleverne ved hvordan kobber bliver til kobbertråd. Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan benytte sig af trin for trin beskrivelsen.
Lektion 4  Læringsmål: Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer. Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra hensigten med produktet. Eleverne kan læse og arbejde håndværksmæssigt efter instruktioner.	Eleverne bliver sat i gang med at lave smykket. Læreren har på forhånd lavet starten, da dette kan være en udfordring for eleverne	Læreren laver starten for eleverne. Læreren sætter eleverne i gang med at flette deres smykke.	Eleverne går i gang med at flette deres smykke.	Eleverne kan forstå og udføre vikingebinding teknikken. Eleverne kan flette deres eget smykke.
Lektion 5  Læringsmål: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Eleven kan skitsere eller formulere enkle ideer inden for givne rammer.	Eleverne fortsætter med deres smykke. De begynder at skitsere deres motiv og tegner det derefter på en plade og saver det ud og begynder at støbe.	Læreren hjælper eleverne undervejs. Læreren laver en kort præsentation af støbning.	Eleverne fortsætter med deres smykke. Eleverne tegner skitse af deres motiv. Eleverne saver motivet ud og begynder at støbe.	Eleverne kan nu vikingebinding teknikken. Eleverne kan tegne skitse til deres støbning. Eleverne kan benytte sig af værktøj, når deres motiv skal laves.
Lektion 6  Læringsmål: Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg.	Støbningen og smykket sættes sammen. Opsamling og fremvisning af produktet.	Læreren viser hvordan deres motiv sættes på selve smykket. Læreren hjælper eleverne med at sætte smykket og støbningen sammen.	Eleverne gøre deres produkt færdig. Eleverne sætter smykket og støbningen sammen med hjælp fra læreren.	Eleverne kan sammensætte smykket og støbningen.

   

j      Evaluering

Vi har i vores forløb både benyttet os af formativ og summativ evaluering.  Formativ evaluering lavede vi løbende, da vi hele tiden fungerer som vejleder for eleverne underforløbet.

Vores summativ evaluering lavede vi på deres færdig lavet produkt, som var at fremstille deres eget vikingesmykke. Det er på denne her måde vi evaluerer og vurderer, om eleverne har opnået de respektive mål vi havde stillet. 

 Forslag til undervisningsdifferentiering 

Undervisningsdifferentiering er et princip, som ligger til grund for undervisningen. Et princip som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål. Elever befinder sig på forskellige niveauer i en klasse, og kan ikke lære ud fra samme forudsætninger. Det er dermed op til underviseren at differentiere og tilpasse undervisningen, så hver enkelt elev bliver udfordret, og udvikler sig ud fra det faglige niveau, de har. I dette forløb kunne man differentiere undervisningen således, at de elever der hurtig fanger teknikken i hvordan man laver viking smykke, kan fortsætte med at lave det, og måske lave en halskæde, hvor de elever der har svært ved teknikken kan læren lave begyndelsen for dem, og eleverne kan så lave en lille del af knytte metoden også derefter kan man bruge leder til resten.

Opgavebeskrivelse

Vikingernes smykker har altid tiltrukket sig opmærksomhed pga. de smukke former, det flotte håndværk og den store variation. De kendes mest fra grave og skattefund, men også fra bebyggelser. Smykkerne kan stort set deles i to hovedgrupper – de der havde en funktion i dragten og de der var rene smykker.

-          Du skal derfor selv fremstille jeres eget vikingesmykke.

-          Du skal lære vikingebinding teknikken.

-          Du skal lave en skitse af hvordan dit motiv skal være. (Baseret på nordiskmytologi)

-          Du skal kunne sætte dig motiv på dit smykke, så du får et færdigt produkt.      

Færdig lavet produkt

l       Undervisningsmateriale

Instruktions video (se video til fremlæggelsen http://youtu.be/fIRnv4CV9mU )

Trin for trin beskrivelse af vikingebinding teknikken og støbning. (Se bilag 1 og bilag 2)

Bilag 1 - Vikingesmykke – vikingebinding teknikken

- Sno kobbertråd 3 gange rundt om dine tre fingre

- Nu har du tre løkker som ligner en blomst.

- Tag et nyt stykke kobbertråd (vælg en anden farve)
.

- Tag kobbertråden igennem to af løkkerne.

- Bind dem sammen ved at lade enderne af tråden ramme hinanden og snor dem sammen.

- Derefter sætter du den ind på et dorn med løkkerne ind mod dornet

- Tråden du skal flette med, skal køres igennem to af løkkerne tre omgange

- Tråden skal ALTID vende ind mod dig selv

- Fasen gentages tre gange, så man får dannet tre rækker.

- Derefter putter du tråden ind i række nummer to og sådan fortsætter du indtil du har fået den længde på 
smykket som du ønsker.

- Du tager noget lædertråd alt efter hvor langt du vil have længden skal være.

- Lædertråden skal igennem det lille kobbertråds rør du lige har lavet.

- Smykket skal nu igennem en træklods med huller i, alt efter ønsket størrelse og bredde.

- Smykket hives igennem med en tang tre til fire gange (den bliver 10% længere når man trækker den og bliver blød som var det lavet af en hel masse ringe).

- De overflødige kobbertråde klippes af med en tang.

- Her har du så en halskæde/armbånd.

Bilag – 2 Trin for trin: Thors hammer

- Hak tin i små stykker ved hjælp af et værktøj.

-Derefter putter man tin stykkerne i en dåse.

 -Når det er gjort, skal det i ovnen eller smeltes ved brug af en gasbrænder som findes i fysik

-Du tager tre kvadrat plader ca.10 cm og tegner det ønskede motiv på et af krydsfiner pladerne.

 -Derefter gør du brug af dekupørsaven og saver dit motiv ud.

-Den plade hvor du tegner dit motiv SKAL være i midten af de to andre plader.

-Så tager du det smeltede tin/støbning og hælder det forsigtigt ind i dit skabelon.

-Vent et par minutter, så det stivner og ikke er varmt længere.

-Når du har dit motiv laver du et lille hul med boremaskinen og putter en ring på, så den kan sættes fast på dit armbånd eller halskæde.

      Bilag 3 - Kobbertråd

Kobber er et af de få metaller der optræder som rent metal i naturen, frem for i kemisk forbindelse med andre stoffer: Af den grund har nogle af de tidligste civilsationer haft adgang til dette metal, og mennesker har brugt kobber i mindst 10.000 år.
Kobber var en vigtig ressource for både oldtiden Grækenland og for romerriget.
Kobber er et forholdsvis blødt, rødt metal. Det har stor ledningsevne for elektricitet og varme. Densiteten er relativt høj, og kobber regnes derfor blandt tungmetallerne.Rent kobber anvendes pga. metallets gode ledningsevne, formbarhed, korrosionsbestandighed og specielle farve. Næst efter sølv er kobber det metal, der har den bedste ledningsevne for elektrisk strøm og varme, hvilket udnyttes i alskens elektrisk og elektronisk udstyr og i varmevekslere.Metallets farve spiller en rolle ved dekorative anvendelser og i mønter. Kobberlegeringer dækker spektret fra det røde kobber over bronze, gyldne og gule farver til hvid. Dertil kommer anløbningsfarverne, hvor både rent kobber og messing- og bronzelegeringer i luften efterhånden antager en holdbar, lysegrøn farve (ir), som både udnyttes arkitektonisk i tag- og facadebeklædning på bygninger og kunstnerisk i statuer og monumenter. Endelig danner gods af kobber og kobberlegeringer ofte grundlaget for forsølvning eller forgyldning. Kobber forarbejdes til halvfabrikata især ved valsning og trådtrækning. Udgangspunktet er katodekobber, der støbes i lange blokke, wirebars, som varmvalses til en tyk tråd (valsetråd) og derefter gennem mange trin trækkes til kobbertråde i de endelige dimensioner, der bl.a. indgår i elektriske kabler og ledninger. Kontinuert støbning (strengstøbning) anvendes også ved fremstilling af ledningskobber, der skal trækkes til meget fin tråd. Den støbte streng tjener da som wirebar. Til plader og folie støbes metallet i flade blokke, som først varm- og siden koldvalses til ønsket tykkelse. [1]
      [1] http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber. 

Litteratur

- En vikingemarkedsplads – H. Kahl, G. Wallengren, m.fl. 1995, Skoletjenesten

- http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/kobber

Filtning af uld

 

Man kan lave mange forskellige ting ud af uld, så lange man ikke sætter grænser for sin fantasi og kreativitet. Man kan nemt gør sig brug af materialet uld i folkeskolen ved at indføre dette ved hjælp af motiverende og interesse vækkende øvelser.

Eleverne vil på grund af materialets blødhed får stor glad af at beskæftige sig med det.

Når man bearbejder uldet er det en god ide, at lade den komme i kontakt med lunket vand og sæbe. Disse er med til at hjælpe ulden til at blive filteret sammen.

 

Produktionsproces:

 

·        Det uld som man få udleveret af læreren skal man gør vådt i lunket vand som indeholder lidt sæbe.

 

·         Bagefter skal man bruge hænderne til at gnubbe ulden med fingrene. Dermed kan man får ulden til at filter sig sammen.

 

·         Denne process skal fortsættes indtil man opnår den forventede resultat, således motivet på ulden bliver filteret eller sæt sammen endnu mere.

 

·         Efter man har presset ulden helt sammen skal man skylde den med vand. Derefter skal man prøve at kaste ulden på bordet for at få væsken ud af ulden.

 

·         Til sidst skal den lægges til side så den kan tørre.

 

·         Som i kan se på mine billeder har jeg valgt et blomst motiv som skal være et tegn på forår og glade.